Vi har i lang tid gået herhjemme og sagt til hinanden, at vi må se at komme på indkøb. Tøjindkøb. Det er noget, ingen af os bryder os særligt meget om. Hele den proces med, at man skal gå ned til hovedgaden eller storcenteret og, så vade rundt og kigge før, end man, får købt noget, er for besværlig og meget kedelig. Vi ved jo godt, hvad vi har brug for, og vi går ikke op i mode. Slet ikke. Måske gør jeg lidt. En gang imellem. Men det er ikke vigtigt i vores liv. Vi skal bare have behageligt tøj. Tøj, som klæder os. Tøj, som er rimeligt anonymt. Og dog. Der må faktisk gerne være et lille tvist, som viser, at vi er med på moden.
Streetwear er bedst
Vi har med årene fundet ud af, at streetwear er tøj, der passer os bedst. Både i størrelse og stil. Og det er rimeligt nemt at finde i unisex udgaver, så vi behøver ikke at lede efter dame- eller herretøj. Vi deler gerne tøj med hinanden. (Dog ikke undertøj!)
Jeg har det sådan, at jeg helst bare går i et par jeans, en sweatshirt, et par sneakers og en let jakke. Min kæreste har det nogenlunde på samme måde. Et par jeans, sneakers, en t shirt og muligvis en hoodie. Det gør det nemt for os at købe tøj. Vi deles om det. Vi køber noget, vi kan lide, når vi ser det. Det er der ikke noget mærkeligt i.
Mange er modebevidste
Men vi har opdaget, at der er virkeligt mange, der går op i, hvordan de klæder sig. Vi så en kvinde prøve forskellige sweatshirts i forskellige farver for at se, hvilken en der klædte hende bedst. Det, synes vi, er lidt overdrevent. Man kan da bare købe en hoodie i en neutral farve, som klæder alle. Det er det, vi gør. Og vi har da endnu ikke lavet et fejlkøb. Men nej, hun skulle prøve en i pink, en i rød og en i blå – og så endte hun med at købe en sort! Ok. Måske er der noget, vi misser her. Måske kunne det være værd at undersøge lidt mere om de farver, vi går med, kunne få lidt mere liv i sig. Vi går jo stort set kun i sort, blåt og gråt tøj.
Skandinavisk stil?
Meget skandinavisk. Måske lidt kedeligt. Men nemt. Også når man skal have det med sig ned på vaskeriet. Men alligevel. Jeg kunne sådan set godt finde på at købe en pink sweatshirt – eller et par fede Jordan. Eller i det mindste bare en med noget farverigt tryk på. Men tøj med glitter eller den slags det skal jeg ikke have. Lidt mere farve? Ja. Overdrevent glitter, og bling? Nej. Ikke til mig. Vi må se at komme på tøjindkøb. Måske kan jeg finde noget, der går lidt ud over de grænser, vi har sat for os selv. Det kan da ikke skade. Måske bare få lidt mere farve ind i hverdagen. Også selv om det bare er anonymt streetwear, vi skal købe.