Nu skal I bare nyde den Champions League finale, sagde min kone til mig, da det var aftalt, at de tre andre mænd, som jeg af og til ser fodboldkampe på tv sammen med, skulle komme hjem til os den aften. Jeg havde gennem flere uger været meget flittig i haven og med at bygge et nyt redskabsskur, så jeg havde nok optjent nogle pluspoints hos min bedre halvdel.
Hun gav klart udtryk for, at hun nok skulle varte os op med både tørt og vådt, men hun bad nu mig om at stå for indkøb af drikkevarer. Det var ikke så svært, for selv om man også godt kan lide et godt glas vin, så hører der altså øl til sådan en fodboldkamp, der ubestridt er årets største, når det gælder klubfodbold.
Så jeg købte øl i rigelige mængder og fik dem lagt behørigt på køl. Da den store dag oprandt, studsede jeg lidt over, at min kone tilsyneladende slet ikke havde foretaget indkøb af nogen form for madvarer, bortset fra et par poser chips. Jeg kunne ikke dy mig for at spørge, om hun havde glemt, at mine tre venner faktisk var inviteret på aftensmad også. Bare rolig, svarede hun, I skal nok få, så hatten passer.
Lidt senere gik det op for mig, at hun havde bestilt mad fra en take-away i Hedensted, som vi bor lidt udenfor. Der kom en varebil rullende ind i vores indkørsel lige efter, at min tre venner var kommet, og en mand steg ud og bar nogle kasser ind i vores køkken.
Varebilen var udsmykket med reklame for firmaet, der tilbød alt i catering i Hedensted, og manden kørte ret hurtigt bort igen efter at have båret varerne ind. Vi fire var nysgerrige efter, hvad det nu var for en slags mad, min kone havde bestilt til os. Jeg havde på forhånd bedt om, at det ikke skulle være noget med flere retter, hvor vi skulle sidde stive ved spisebordet og spise pænt med kniv og gaffel.
Min kone havde bedyret, at hun var helt med på, at det skulle være en aften med rigtig mandehørm og ditto mad, så jeg stolede på, at hun havde valgt noget, vi kunne lide til netop sådan en anledning.
Lidt senere kom hun ind med et fad, hvorpå hun havde anrettet en stor sandwich til os hver, fyldt med kalkunkød og masser af salat og forskelligt grønt.
Jeg fik lidt bange anelser, og min kone sagde hurtigt, at vi bare skulle betragte det her som forretten. Vi mænd var på det tidspunkt i gang med øl nummer to, så vi blev siddende i sofaen og de to lænestole og begyndte at spise vores sandwich. Det var faktisk en glædelig overraskelse, for den smagte pragtfuldt og var i hvert fald meget frisklavet.
Da vi havde spist op, kom min kone med et nyt fad. Her er hovedretten, bekendtgjorde hun og stillede fadet på sofabordet. Der var en rigtig, vaskeægte burger med “hele svineriet” til os. De store smil bredte sig, og det gjorde de igen senere, da vores favorithold vandt finalen.
