Der er flere og flere nye bygninger, som får stråtag. En grund til det er, at materialet, det er lavet af, er meget mere fleksibelt end tage, der er lavet af tegl. Stråtage kan formgives, fordi grundmaterialet er tagrør.
Tegl eller tagplader er flade og ufleksible. Det sætter en del begrænsninger for, hvordan taget bliver formet. Med strå kan taget næsten formgives som arkitekten ønsker det.
Så længe bygningsreglementet bliver overholdt, er der ingen begrænsninger.
Tage der er lavet af strå, kan have bølgede og runde former. Vi har alle sammen en god idé om, hvordan fx stråtage på Fyn ser ud: Saddelformede skrånende tage med bløde rundinger omkring loftets kviste.
Det er enhver arkitekts drøm at kunne lege med formerne og at kunne skabe spændende rum. Arkitekter vil nemlig gerne give brugerne af rummet en god oplevelse. Det er ligegyldigt om, bygningen er en families hus, en offentlig administrationsbygning eller et museum. Så længe muligheden for at skabe oplevelser med vinkler og lys er til stede, så skal funktionaliteten nok komme. Stråtage kan opfylde den kreative hjernes idéer.
Fx er det muligt at skabe et stråtag, som er meget stejlt og ender i en spids. Det kan ligne en heksehat. Det er også muligt at lave stråtage, som kombinerer bløde rundinger med skarpe hjørner. Og naturligvis, et stråtag, sådan som de fleste af os stadig tænker på det, er smukt og signalerer idyl og romantik.
Det, som kan blive et problem, er, hvis stråtaget skal være fladt. Det vil volde problemer, fordi regnvand ikke kan falde af taget. Regn og fugt og stråtag er ikke en god kombination. Det kan føre til fugtskader i taget. I dag findes der dog materialer, som kan indarbejdes i et stråtag, så fugtskader og råd holdes fra døren. Så, et fladt stråtag er ikke en helt umulig opgave, men hvem ser et fladt tag? Kun fuglene. Så hvis arkitekten insisterer på et fladt stråtag, så spørg ind til argumentet for, hvorfor taget skal være fladt, så man ikke kan se det smukke materiale.
Hvis du vil vide mere om stråtag, rygninger, mønning, tækning og alt det der: Tal med firmaet her.