Min datter er et meget musikalsk menneske. Hun spiller på flere forskellige musikinstrumenter. Jeg elsker det, når hun spiller på klaveret. Hun er dygtig. Men hun siger, at hun foretrækker at spille på guitar. Det er også det instrument, som hun har spillet længst på. Hun startede for 10 år siden, da hun var 7 år gammel. Dengang var det ikke så almindeligt, at piger ville spille på guitar. Så da vi en dag kom forbi en musikforretning, da vi alligevel var på udsalg, så hun en guitar i forretningens vindue. Vi gik ind i butikken og spurgte efter en børneguitar til hende – sådan en til begyndere. Heldigvis var min mand med os. Han ved lidt mere om guitarer, end jeg gjorde. Vi købte den bedste børneguitar, vi kunne finde til hende.
Hun fik privat timer af en ældre herre, som lærte hende meget, og som virkeligt forstod at motivere hende, når hendes små fingre ikke kunne nå strengene.
Talentet voksede
Efterhånden som hun blev ældre og bedre til at spille på guitaren, voksede hendes talent og hendes behov for bedre guitarer. På et tidspunkt var det faktisk sådan, at hun plagede os om en ny guitar sådan cirka hver tredje måned.
Nu er der altså forskel på guitarer. Nogle er lavet af meget dyrt træ, andre har en særlig klang, andre igen er elektriske. Hun kunne hele tiden finde argumenter for, hvorfor hun lige præcist skulle have den eller den guitar. Vi havde – og har – bare ikke så mange penge, at vi kunne blive ved med at købe guitarer til hende. Så da vi havde finansieret 4 guitarer for hende, måtte vi lave en aftale. Næste gang hun vil have en ny guitar, så må vi sælge en af dem, hun allerede har. Hun måtte selv bestemme, hvilken en, det skulle være – og hun måtte selv skrive annoncen for salget af guitaren. Vi havde jo fundet ud af, at man godt kan sælge en brugt guitar.
God aftale
Hun syntes, det var en god aftale, og der gik ikke mere end en uge, så kom hun med et ark papir og fortalte, at hun har skrevet annoncen, som vi kunne sætte i avisen eller på sitet. ”Salg: børneguitar. God børneguitar sælges. Brugt i et år. Velholdt. Bruger medium tension strenge. Mangler kun en stemmeskrue. Pris: 500 kroner”. Vi læste annoncen og spurgte hende, om hun virkeligt troede, at hun kunne få så mange penge for en guitar, der er mangelfuld. Det tænkte hun lidt over og satte prisen ned. Vi rykkede annoncen ind på sitet og i den lokale avis. Der gik en uge, uden at der kom en eneste henvendelse, og hun var temmelig skuffet over, at der ikke var nogen, som var interesseret i at købe guitaren. Vi talte lidt om det. Vi foreslog hende, at hun måske kunne ændre annoncen, så den blev lidt mere tiltrækkende.
Det gjorde hun. Annoncen blev beriget med guitarens firmanavn, og prisen blev sat ned. Noten om den manglende stemmeskrue blev fjernet. Efter to dage var den solgt, og den nye køber skulle kun købe en enkelt, ny stemmeskrue.
