I går sad jeg og så film på Netflix. Jeg tror jeg så 3 film. Jeg er ikke helt sikkert. Det var sådan en af de der dovne lørdage, hvor alt er fredeligt og lidt kedeligt: Huset er blevet gjort rent. Der er blevet købt ind til hele weekenden. Der er blevet lavet lidt ekstra god mad. Og ja, når det er gjort, så er der ikke andet at gøre end at hygge sig med film og snacks. En af filmene jeg så handlede om H. C. Andersens ungdom på Fyn. Han har ikke haft det nemt. Han har muligvis også haft lidt storhedsvanvid, når man i den alder kan være så sikker på, at man er noget unikt.
Unik
Han var unik. Det har jo vist sig. Jeg kunne dog ikke lade være med at tænke på, at de kår, som han boede under den undervisning, han fik, og de pædagogiske metoder, der blev brugt dengang, ligger meget langt fra, hvordan unge menneske bliver uddannet i dag. Dengang vankede der prygl. I dag står den på samtaler og dialoger.
Filmen viste, bl.a. at H. C. Andersen faktisk var analfabet, indtil han var omkring 16 år gammel. Og det fik mig til at tænke på nogle undersøgelser, jeg har set, som viser, at omkring 15% af alle unge under 16 år ikke kan læse i dag. Og det skyldes bestemt ikke, at de får prygl, eller at de mangler samtale og dialog. I filmen bliver han på et tidspunkt sendt på en skole et eller andet sted på Sjælland. Det bliver hård undervisning, han kommer ind i. Han lærer nogle ting. Han bliver hård. Han bliver stærk.
En fynsk efterskole
Jeg kunne på et tidspunkt ikke lade være med at tænke på, at hvis det havde været i dag, så ville han være blevet sendt på efterskole. En efterskole på Fyn: https://baaringefterskole.dk/. Han var jo fynbo. Og det ville muligvis have været en god løsning for ham. At få dialogen fremfor ordren og pryglene. Jeg ved det ikke. Jeg er bare glad for, at vores uddannelsessystem har udviklet sig i så positiv en retning, at der findes rum for alle unge mennesker. Det er jo ikke alle, der er boglige. Det er ikke alle, der er gode til at bruge deres hænder. Og det reflekterer uddannelsessystemet. Jeg synes, at vi lige skal stoppe her, og reflektere over det.
Pædagogikken dengang
Det er faktisk ikke så lang tid siden, at det blev strafbart, at lærere slog eleverne. Vi tror alle sammen, at det er noget, der hører til i Charles Dickens tid. Det er det ikke. Her i Danmark var det faktisk først i 1967, at det blev forbudt at slå skolebørn. Det er faktisk ikke så lang tid siden. Det kan godt være, at din farfar har fået nogle rap med spanskrøret. Tænk over det. Og lad være med at være et forkælet, lille skravl, der bare forventer, at staten gør alt for dig. Vi er i svære tider. Økonomien er knap. Men vi har et skolesystem, som lever op til store krav. Og det skal vi passe på.
