Måske er det mig, der er noget galt med. Men jeg har det altså sådan, at jeg godt kan lide at gå i tøj, jeg ikke kan mærke. Jeg hader, når noget strammer. Det værste, jeg ved, er, når mine bukser strammer i livet. Jeg fatter simpelthen ikke mine mandlige kollegaer, der kan holde ud at gå med en livrem, der nærmest sidder lodret på dem. Det må da stramme om bugen. Eller vommen. Jeg køber hellere tøj i et nummer for stort, end at det skal have lov til at stramme.
Fx så var jeg inde i en forretning for at se på en jakke til mig selv. De havde nogle gode tilbud i forretningen: ”Alle jakker til kvinder nedsat. Op til 60%.” Når jeg ser sådan et tilbud, så forsøger jeg at slå til. Og den her reklame sagde jo, at jeg kunne få to jakker til færre penge end prisen for 1. Så det var da værd at kigge på.
Pæn jakke
Jeg fandt en jakke, som jeg syntes, havde et pænt design. Den var blå og havde mange fine detaljer. Desværre havde de den kun i størrelse small. Og det ved jeg, at jeg ikke kan passe. Jeg kan måske lige klemme mig ned i en størrelse small. Det kommer lidt an på, hvad det er for en fabrikant, der har fremstillet den. Er den fremstillet til det franske marked, så kan jeg ikke. Men er den designet til det tyske, så kan jeg godt. Den jakke, jeg fandt, var fremstillet til det tyske marked. Så det var oplagt, at jeg prøvede den. Desværre så strammede den over skuldrene. Jeg var faktisk bange for, at ærmesømmen ville revne, hvis jeg bevægede mig hurtigt, så desværre: Jakken blev ikke min. Og forretningen havde den ikke i større størrelser.
Jeg kiggede videre på de tilbudsjakker, de havde i forretningen. De var alle sammen meget små. Jeg så jakker i størrelse small og X-small. Måske er det en forretning, der henvender sig til kvinder, der er meget spinkle – og ikke til kvinder, der er almindeligt bygget. Det var jo nærmest jakker til børn. Flotte og sjove i designet.
Dameovertøj
Jeg havde ikke heldet med mig. Måtte gå tomhændet fra butikken. Men jeg havde da fået prøvet nogle jakker i forskellig stil. Og jeg opdagede, at jakker, der er ret korte, faktisk klæder mig. Så jeg tog ind til storcenteret for at finde en kort jakke. Det var noget af en opgave. Jeg besøgte måske 5 forskellige forretninger, hvor jeg så på alle de overtøj til kvinder, de havde. Der var ret mange. Og lige i det øjeblik, hvor jeg var parat til at sige tak for i dag og gå hjem igen, så jeg den: En kort jakke. I mørkt, gråblåt læder. Med nitter og spænde. Jeg prøvede den. Den var lige sådan, som jeg havde forestillet mig, at min nye jakke skulle være. Den var godt nok dyr. Men jeg købte den på stedet. Uden at tænke på prisen. Og den vil blive brugt flittigt. Den passer til alt.
Manden på slankekur igen
Min mand er ved at slanke sig. Han er begyndt at cykle til og fra arbejdet hver dag. Det er noget af en tur. 8 km, hver vej. Men han er hårdnakket. Når han først har taget en beslutning, så er der intet, der kan ændre den. Ikke engang en ordentlig regnbyge. I går kom han hjem fra arbejde. Dyngvåd, fordi han havde cyklet i styrtende regn – uden regnfrakke. Han lukkede sig ind og gik direkte op ovenpå og i bad. Varmt bad. Han var kold og havde åbenbart også svedt under cykelturen hjem. Da han kom ud fra badeværelset, og havde fået varmen, satte han sig ved køkkenbordet og erklærede med en meget bestemt mine og tone, at han bliver nødt til at finde sig en regnfrakke, så han kan blive ved med at cykle.
Tøj til de tykke mænd
Jeg stod ved komfuret og tænkte, at ja, det bliver han nødt til. Og jeg ved, hvor svært det har været for ham at sige det højt. Han er nemlig meget stor i det. Vi køber tøj til ham i specialforretninger. Du ved dem, der sælger tøj til store mænd. Ikke kun er, er meget høj. Han er også meget kraftigt bygget. Og rent ud sagt: Han er også for fed. Og det ved han godt. Og han hader at købe tøj. Han føler sig som en elefant i en glasbutik.
Jeg vil gerne hjælpe ham, så jeg tilbyder ham, at jeg tager ind til jagtforretningen inde i gågaden. Der har de nogle store regnslag, har jeg set. Ideelle til brug på en cykel. Der er bare det, at de er orange. Fosforescerende. Jeg tror, de er det, fordi man skal kunne se jægere. Men jeg ved det ikke. Et eller andet sted har jeg hørt, at de (jægerne) skal bære tøj, der kan ses på lang afstand. Og man kan virkeligt se fosforescerende orange på lang afstand.
Orange
Han ser på mig med en meget alvorlig mine og siger så, at det skal jeg ikke. Han skal ikke vise sig frem i orange regnslag. Han begynder at tale om sin krop, som et fedtbjerg. Jeg kan høre, at han faktisk er ret utilfreds med sin krop. Jeg går hen til ham og omfavner ham. Jeg fortæller ham, at jeg holder af ham. Og jeg fortæller ham, at han jo har tabt 3 kg i denne måned. Det er fint. Det må ikke gå for hurtigt. Han skal bare være tålmodig og blive ved med at motionere og spise sundt.Måske med hjælp fra vegetar måltidskasser?
Vi bliver enige om, at jeg tager med ham ind til byen i morgen, så vi kan finde en regnfrakke til ham. Jeg skal nok være der for ham. Så selv om jeg egentlig havde en plan om at mødes med en veninde i morgen, så ringer jeg hende op og aflyser vores aftale. Vi aftaler at mødes i næste uge.
Jeg sætter maden på bordet, og vi spiser. Han hader det. Slankekuren. Men han holder ved. Og jeg er stolt af ham. Om et lille års tid vil han være den flotteste mand i byen.
