I sidste uge tog jeg ind til centrum for at gå en tur i byen. Jeg ville ind og se på forretningsvinduer og glæde mig til at kunne komme ud og shoppe igennem igen. Når alle forretningerne åbner igen, altså. Jeg stod foran et vindue og så på tasker. De har nogle lækre nogle – og jeg har en fetich med tasker. Elsker dem. Kan bare ikke eje tilstrækkeligt mange. Pludseligt hørte jeg en stemme bag ved mig kalde på mig. Det var en gammel klassekammerat fra gymnasiet. Hun stod der, høj og smuk. Rigtig fotomodel. Hun lignede simpelthen ikke den pige, jeg gik i klasse med dengang. Det var faktisk kun smilet og ansigtstrækkene, jeg genkendte hende på.
Hun var lidt rund dengang
Dengang, i gymnasiet, var hun sådan en lidt plump pige. Alt for buttet. Hun havde heller ikke så mange veninder. Vi gad hende bare ikke. Jeg har sidenhen haft dårlig samvittighed overfor hende over den opførsel, vi udviste. Det var jo ren udelukkelse og mobning fra vores side dengang. Jeg kan godt huske, hvordan vi sladrede om hendes ekstra store dælle. Jeg vendte mig mod hende, og vi faldt i god snak om, hvad der er sket, siden vi gik ud af gymnasiet. Jeg fortalte hende om mine studier og mit liv som lektor på universitetet nu. Hun fortalte mig, at efter studentereksamen var overstået, gik hun i stå.
Psykoterapeuten hjalp både sind og vægt
Hun blev deprimeret og kunne ikke komme videre. Så hun kom i psykoterapi i København hos en rigtig god terapeut. Hun gik hos hende i et års tid. Samtidigt begyndte hun også på en diæt og fik tabt sig. Det gav hende en masse selvtillid tilbage. Faktisk var det samme sted, hun fik hjælp til både krop og sjæl: https://healthyyou.dk/
Så efter et år blev hun optaget inde på jurastudiet. Det var egentlig ikke noget, hun havde planlagt eller bevidst ønsket sig. Det var bare sådan, at det ene tog det andet med sig. Hun begyndte nemlig at indse, at hun havde opført sig uretfærdigt overfor sig selv. Hun havde jo aldrig haft problemer med at følge med i skolen. Hun var faktisk utroligt klog. Men hendes krop havde bare forhindret hende i at se det. Og det havde givet hende nogle komplekser, som hun ikke kunne klare. Det var noget af det, som psykoterapeuten hjalp hende med at løse op for. Hun lærte at tænke på en anden måde om sig selv og sin krop.
I dag arbejder hun som advokat for kvinder, der er ude i misbrug. Hun mener, at mange kvinder, som fx griber til alkohol, eller stoffer gør det, fordi de har et kæmpe, stort mindreværdskompleks. Desværre kommer de ofte i dumme situationer – sådan med småkriminalitet og vold. Mange bliver skilt. Her er det, så at hun træder ind og hjælper dem. Det er et krævende job. Men hun er rigtig glad for det. Lige i disse dage tænker hun på at åbne sit eget advokatkontor.
Beundringsværdigt. Det må jeg sige, at jeg synes, det er. Hun har udviklet sig til et smukt og stærkt menneske, som vil noget. Som har noget, hun brænder for. Ikke som jeg, der bare flød med strømmen, fordi jeg kunne.
