Min søster er ved at blive godt forkølet. Hun ligger inde i værelset ved siden af og snøfter og nyser. Vi deler en lejlighed inde på Nørrebro. Jeg er stadigvæk studerende, og hun har lige fået sit første faste arbejde. Hun arbejder på kommunen. Laver sådan nogle analyser af det interne miljø i bygningerne, som kommunen ejer. Det er vist nok sådan noget med at regne ud, hvor store CO2 udslip de laver, og så noget med at give forslag til tiltag, der kan dæmme op for det. Det lyder meget spændende, når hun fortæller om det. Men det lyder også indviklet. Alt det der med at regne ud, hvor meget CO2 der bliver sluppet ud, fordi der fx bliver brugt nogle forkerte pærer i lamperne i bygningen.
Personalefest med sjov
Hun var til personalefest i går. Hun kom hjem ret sent. Hun fortalte mig om den. De var blevet sendt ud i byen på sådan en slags skattejagt (https://goteam.dk/teambuilding-skattejagt ), hvor de skulle bruge GPS for at finde rundt til forskellige steder. Det havde regnet, og hun havde ikke haft de tykke støvler på. Så hun var blevet våd og kold.
Og nu viser konsekvenserne sig. Hendes våde kjole ligger stadig på gulvet inde i hendes værelse. Jeg overvejer, om jeg skal gå ud i vores køkken og lave en kop varm te til hende. Og måske få hende til at drikke lidt suppe. Hun havde godt nok også ondt i hovedet i morges – og absolut ingen appetit. Klokken er næsten 16:00 nu. Hun må være dødsulten.
Banker stille på
Jeg banker på døren til hendes værelse. Hun sidder i sin seng. Nattøjet er krøllet. Hun har sovet. Det er et godt tegn. Jeg spørger hende, om jeg skal lave en kop te til hende. Jeg kan se, at hun bliver glad. Hun svarer, at det vil hun være taknemlig for. Hun beder mig også om at lave en ostemad til hende. Sådan en med det gode rugbrød fra bageren.
Jeg går ud i køkkenet og bruger fem minutter på te og ostemad. Bringer hende en lille bakke og sætter den foran hende. Hun klapper i hænderne. Hun fortæller mig, at hun har det bedre. Men jeg kan se, at hendes øjne skinner lidt af feber. Hun har også den der røde mathed i huden. Jeg fortæller hende, at jeg tror, det er bedst, hvis hun sygemelder sig på mandag. Hun har brug for at holde sig i ro i et par dage. Det kan jeg sige med ret stor sikkerhed og autoritet.
Det ved jeg lidt om
Jeg læser medicin og har selvfølgelig set mange mennesker, der bare har ignoreret en forkølelse. Nogle af dem har fået lungebetændelse som følge af det. (Nej, jeg har ikke været i nærheden af patienter med covid-19 – det må jeg ikke som studerende.) Hun lytter til mig. Nikker og siger, at vi ser, hvordan det går på søndag. Så vil hun beslutte sig. Jeg går tilbage ind i stuen. Sætter mig foran TV-apparatet og ser en dum serie. Gider ikke at tænke på, at jeg egentlig burde læse.
