Opslagstavler og laminering?

Jeg er ved at finde ud af, hvor stort et budget jeg har brug for i december. Det er julemåned, og der skal købes mange julegaver. Faktisk, så har jeg tænkt mig at benytte mig af mulighederne, som Black Friday giver mig. Jeg håber at kunne finde mange af gaverne, jeg skal købe til ekstra billige priser. For det første vil det være rart at spare nogle penge på gavebudgettet. For det andet vil det være ekstra rart, at jeg ikke skal ræse rundt i stormagasiner og storcentre i sidste øjeblik for at finde gaven, jeg mangler. Der vil altid være panikkøb lige op til jul.

Lamineringsmaskine til god pris

Men hvis jeg kan få købt den lamineringsmaskine billigt, som min niece ønsker sig allerede inden begyndelsen af december, så vil det bare være super. Og hvis jeg kan få det der Xbox‐spil, som min dreng fabler om til nedsat pris, så vil det også være super.
Taktikken med at købe julegaverne allerede i november og særligt i ugen omkring Black Friday er vel afprøvet i min familie. Jeg gjorde det allerede sidste år. Dengang købte jeg en makulator til min storebror. Ikke fordi han ønskede sig sådan en. Mere, fordi vi har den her konkurrence mellem os om, hvem der kan finde på de mest ubrugelige gaver til hinanden. Og jeg tænkte mig ikke om. En makulator var faktisk en fin maskine til min bror. Han bruger den flittigt, den dag i dag. (Han er revisor og har brug for at destruere mange papirer hver dag.) Jeg troede bare, at han ikke havde brug for den. Men jeg blev klogere.

Så hvis jeg kan finde en batteridreven mælkeskummer til få penge, så er det sådan en, han skal have i julegave i år. Han hader nemlig oppisket mælk i sin kaffe.

Hævnen er sød 🙂

Hævnen bliver sød, siger man. Og han vandt virkelig sidste års konkurrence: Han gav mig nemlig en spiralskærer. Ikke at en spiralskærer er et dårligt stykke værktøj i køkkenet. Men som kok, så betragter jeg den som en gadget, jeg helst vil være foruden. For det første: Den er besværlig at gøre ren efter brug. For det andet: Jeg kan skære hvilken som helst grøntsag eller frugt i spiraler hurtigere i hånden. I år skal jeg bare vinde vores lille kapløb. Og forhåbentligt giver det anledning til sjove bemærkninger og latter under vores julegave-udpaknings-ceremoni juleaften.

Opslagstavler i kork eller stof måske

Men ud over en lamineringsmaskine til min niece, så skal jeg også finde nogle fornuftige gaver til min mand og mine forældre. Og jeg er helt tom for idéer. Mine forældre har godt nok sendt mig deres ønskesedler. De er fyldt med bogtitler, ønsker om hjemmestrikkede vanter og haveredskaber. Sig mig lige: Hvem køber haveredskaber lige inden jul? Så det bliver bøger til mine forældre. Måske en smart opslagstavle i kork eller stof til min mand. Han kan sætte den op inde på hjemmekontoret.
Og til mig selv? Skal jeg ikke købe noget lækkert til mig, selv når alt er på tilbud om få uger? Måske en dyr taske. Eller noget af det lækre luksuslakrids fra ham der bornholmeren.

You may also like...