Her på kontoret, hvor jeg arbejder – og har arbejdet i mange år nu, har vi alle de faciliteter, vi har brug for: hævesænkeborde, vippebrætter, makulatorer, vores laptops, gode kontorstole, god belysning og selvfølgelig også persienner ved vinduerne, så vi kan lukke solen ude på dejlige sommerdage. Det er et dejligt kontor. Menneskerne, der bruger det, er søde. Men her på det sidste har jeg lagt mærke til, at her er lidt problemer med at holde en venlig tone imellem os. Det er en skam.
Skærme for solen
Forleden var der en pige, som trak persiennerne for vinduet, fordi hun havde brug for noget solafskærmning. Hun kunne simpelthen ikke se sin skærm på grund af det stærke lys. Det blev hendes kollega, som sidder lige overfor hende sur over. ”Du kan da ikke bare trække gardinerne for uden at spørge først!” Det blev sagt meget højt og aggressivt. Alle bemærkede det. Pigen reagerede ikke på bemærkningen. Måske var det klogt. Måske ikke. Episoden efterlod bare en rigtig dårlig stemning på kontoret. Og det er trist.
Måske var det klogt af pigen ikke at sige noget. Jeg kender hende og ved, at hun kan være ret hidsig. Så jeg tænker, at hun nok valgte ikke at sige noget for ikke at eskalere en dårlig situation. Men at hun ikke sagde, noget blev opfattet, som om at hun bare ignorerede sin kollega. Og det er heller ikke pænt.
Hvad gør man i sådan en situation? Jeg kunne se på mange af de andre, som også arbejder på kontoret, var pinligt berørte. Men ingen sagde eller gjorde noget. Alle vendte bare tilbage til deres arbejde – med en lidt større koncentration. Tavshed. Lyden af en fugl, der kvidrede udenfor, trængte igennem det åbne vindue nede i den anden ende.
Træls stemning
Jeg begyndte at føle mig dårligt tilpas over den sure stemning og satte mig derfor til at undersøge, hvordan man får løst op for sådan en dum situation, uden at nogen føler sig fornærmet. En joke ville måske være passende? Tror det ikke. Man skal sommetider passe på med humor. Det er ikke alle, der forstår det. Jeg besluttede egentlig at tage fri tidligt. Ville bare væk fra kontoret.
Men imens jeg sad og kiggede på forskellige varer, jeg har brug for på internettet, dukkede der en reklame op. For kontormøbler. Jeg klikkede ind og blev henvist til et kontorbord. Ikke interesseret. Men under billedet af bordet var der andre varer, jeg måske ville være interesseret i. Blandt andet sådan, et par ’vinger’, man kan sætte op på sit kontorbord, så det nærmest ligner en terning.
En mulig løsning
Måske vil det være en løsning til kontoret her: Dem, der har problemer med sollyset, kunne måske få sat sådan nogen op på deres bord, så de har mulighed for at lave deres egen solafskærmning. De skal bare flytte deres laptop lidt. Og vi andre, der sætter pris på, at solen skinner ind ad vinduerne, kan tage de der gardiner eller persienner ned. De sidder jo alligevel bare der og samler støv i massevis. Og det er ikke godt for indeklimaet.
Hvorfor er solafskærmning vigtigt?
Solafskærmning spiller en vigtig rolle i mange aspekter af vores daglige liv, især når det kommer til at forbedre komforten og effektiviteten i vores hjem og arbejdspladser. Her er nogle nøglegrunde til, hvorfor solafskærmning er vigtig:
- Reducerer varme og sparer energi: Solafskærmning hjælper med at blokere direkte sollys, hvilket reducerer indendørs varme. Dette kan føre til lavere energiomkostninger, da der er mindre behov for aircondition.
- Beskytter mod UV-stråler: Ultraviolet (UV) stråling fra solen kan skade møbler, gulvtæpper og kunstværker. Solafskærmning hjælper med at filtrere disse skadelige stråler og forlænger dermed levetiden for interiøret.
- Forbedrer komfort: Stærkt sollys kan forårsage blænding, hvilket kan være ubehageligt og distraherende, især hvis man arbejder ved en computer. Solafskærmning hjælper med at reducere blænding og skaber et mere behageligt miljø.
- Forbedrer privatlivet: Solafskærmning kan også bruges til at øge privatlivets fred, da den kan forhindre udefrakommende i at se ind i hjemmet eller arbejdspladsen.
- Æstetisk appel: Ud over de praktiske fordele kan solafskærmning også være et stilfuldt tilføjelse til et rum, der bidrager til den samlede æstetik.
Disse fordele gør solafskærmning til en vigtig overvejelse for både hjem og erhvervsejendomme, hvor man ønsker at forbedre både funktionalitet og komfort.