Min søster er kommet med på noderne. Det må jeg sige. Jeg er imponeret. Hun er ca. 12 år ældre, end jeg er, men holder sig i god form. Faktisk så kan hun holde mig vågen med sin snak om sit liv hele natten. Og hun kan være frisk dagen efter. Jeg sidder bare og hænger i et hjørne, dagen efter en selskabelig aften og nat sammen med hende. Her forleden overraskede hun mig så igen. Hun har altid været storryger. Hun har på et tidspunkt svoret, at hun aldrig vil holde op med at ryge. Men så kom der altså en overraskelse: Hun fortalte os, at hun har valgt at smide cigaretterne ud og begynde at dampe – eller vape, som hun sagde – i stedet for at ryge.
E-cigaretter
Frem hev hun en af de her moderne e-cigaretter og begyndte at dampe på den. Det så lidt sjovt ud. Men faktisk var det ikke en ubehagelig duft, der kom fra cigaretten. En blød, mild tobakslugt. Ikke den der ramme og stramme lugt af fugtig tobak. Jeg spurgte hende om, hvordan hun var kommet på den idé, at hun vil vape. Hun forklarede mig, at det var nemt nok. For det første er det billigere, at vape for det andet, så siges det, at det ikke er så farligt for helbredet som traditionel tobak, er. Derfor. Ok, det er, da argumenter, enhver kan forstå.
Vaping hvordan?
Jeg kunne ikke lade være med at spørge hende om, hvordan hun kom i gang med at vape. Hun kiggede på mig med et glimt i øjet og fortalte, at hun faktisk længe har villet prøve det, og da en af hendes venner kom forbi med en e-cigaret og en nikotin e-væske, så prøvede hun det. Det var nemt at lære. Og det bliver sjovere og sjovere for hende, fordi hun hele tiden opdager, at man kan få flere forskellige smage af de der væsker.
Hun undersøgte naturligvis alt, hvad hun kunne, inden hun købte sin egen e-cigaret. Hun kiggede på en såkaldt e-juice guide, som hjalp hende til at forstå, hvad det er, og hvordan man kan bruge det. Hun lærte, at man kan udskifte tanken, og at man kan købe forskellige tanke til e-cigaretter. Det kan hjælpe, hvis man ikke vil blande fx en tobakssmag med en frugtsmag. Og det er nemt nok at skifte tanken på e-cigaretten.
Lettere imponeret
Jeg må sige, at jeg virkeligt blev ret imponeret over hendes viden om produkterne, man kan få. Jeg blev også fuld af beundring over, at hun har erkendt, at hun skal stoppe med at ryge almindelige cigaretter. De er jo i virkeligheden dødsens farlige.
Vi fik en god snak om at holde op med at ryge og om alle de forskellige væsker til e-cigaretter, man kan købe. Faktisk fik hun mig til at prøve at dampe på en af sine egne e-cigaretter. Oplevelsen var ikke dårlig. Men for mig var den helt ny. Jeg tror dog lige, at jeg skal vænne mig til tanken om, at jeg ikke får brug for at vaske askebægre af fremover.